Hærvejen
Projekt Hærvejen 2020-2021
Vores idé er at gå Hærvejen fra Viborg til grænsen. Dette er blot tænkt som en slags supplement til vores årlige sommertur.
Ruten tages i en række mindre sektioner i løbet af 2020, 2021 og om nødvendigt 2022.
Efterhånden som etaperne gennemføres, vil der blive tilføjet beskrivelser herunder på siden. Vi har på nuværende tidspunkt gået fra Viborg til Nørre Snede – de 3 første etaper lige før Påsken 2020 og yderligere 2 etaper i den sidste weekend i april. Næste sektion bliver først efter sommeren 2020.
Etape 1: Viborg – Hald Hovedgård – 12 km.
Vores første 3 etaper på Hærvejen blev gennemført i Påsken 2020. Dette var under Corona pandemien, og vi var derfor meget opmærksomme på, at holde afstand til andre mennesker.
Vi begyndte turen ved middagstid lidt udenfor Viborg bymidte netop for at undgå flest mulige mennesker. Efter vi var kommet gennem nogle af Viborgs villakvarterer, gik den første del af turen gennem en plantage med nåleskov.
Ved Hald Ege skiftede dette til en flot tur i en skov med løvtræer. Træerne var endnu ikke sprunget ud, så de stod ensomme og nøgne og skabte en flot kulisse for vores gåtur. Skoven virkede helt eventyr-agtig, og vi må vist komme forbi igen og se den om et par måneder, når alt er sprunget ud.
Den sidste del af ruten var lidt kuperet og vores første korte (halve) dag sluttede ved Hald Naturskole.
Der var en hel del mennesker ude denne Palmesøndag, hvor vejret var helt fantastisk. Området omkring Hald Hovedgård og Hald Sø er stort, så der var heldigvis god plads. I området ved shelterpladsen var der flere grupper godt spredt ud over det store område. Nogle ved shelterne, andre ved en anden bålplads og igen andre ved det overdækkede madpakkehus.
Af de fire sheltere på pladsen, var der kun overnattende gæster i de to. Os i det ene og to mænd i et andet. Vi delte bålet om aftenen – i god afstand naturligvis – og fik en rigtig hyggelig snak.
Vi begyndte turen ved middagstid lidt udenfor Viborg bymidte netop for at undgå flest mulige mennesker. Efter vi var kommet gennem nogle af Viborgs villakvarterer, gik den første del af turen gennem en plantage med nåleskov.
Ved Hald Ege skiftede dette til en flot tur i en skov med løvtræer. Træerne var endnu ikke sprunget ud, så de stod ensomme og nøgne og skabte en flot kulisse for vores gåtur. Skoven virkede helt eventyr-agtig, og vi må vist komme forbi igen og se den om et par måneder, når alt er sprunget ud.
Den sidste del af ruten var lidt kuperet og vores første korte (halve) dag sluttede ved Hald Naturskole.
Der var en hel del mennesker ude denne Palmesøndag, hvor vejret var helt fantastisk. Området omkring Hald Hovedgård og Hald Sø er stort, så der var heldigvis god plads. I området ved shelterpladsen var der flere grupper godt spredt ud over det store område. Nogle ved shelterne, andre ved en anden bålplads og igen andre ved det overdækkede madpakkehus.
Af de fire sheltere på pladsen, var der kun overnattende gæster i de to. Os i det ene og to mænd i et andet. Vi delte bålet om aftenen – i god afstand naturligvis – og fik en rigtig hyggelig snak.
Etape 2: Hald Hovedgård – Knudstrup – 20,5 km.
Vi forlod shelterpladsen kl. 8 om morgenen.
Turen gik via små stier langs vejen forbi Hald Sø. Herfra ind i et stykke skov inden vi kom til de smukke Dollerup Bakker, hvor vi mistede pusten på vej op ad trapperne. Men udsigten fra bakkerne var absolut strabadserne værd.
Den første del af dagens etapen blev i øvrigt ikke den mest effektive, da vi faldt i længere snakke flere gange. Midt i en periode med megen isolation var det som om, folk havde et ekstra behov for at snakke.
Først talte vi med en motions-interesseret mand med 2 hunde i Dollerup bakker og senere en heste-dame lige før Dollerup by.
Lige før Skelhøje var det med et par der var ude at lufte en nabos hund. De boede lige op ad hærvejen og ville gerne byde på en kold øl (trailmagic?). Dette foregik naturligvis ude på terrassen – i sikker afstand og med rigelig brug af håndsprit.
Efter Skelhøje gik ruten på småveje og grusveje ned til Stendal Plantage. I plantagen gik det først via større skovveje, men senere på en lille kuperet sti. Det var ret fantastisk, at man ikke bare havde valgt, at bruge de store skovveje, men der nærmest var lavet en lille flot ”bjergsti” til Hærvejen på en stor bakke i skoven.
Efter skoven gik det igen via grusveje og stier langs marker indtil byen Knudstrup, hvor vi havde valgt at overnatte. I udkanten af Knudstrup ligger ”Den Grønne Plet” med et shelter, legeplads, bålplads og muldtoilet.
Legepladsen blev brugt af nogle små børn og deres forældre, men bålpladsen og shelteret havde vi helt for os selv.
Turen gik via små stier langs vejen forbi Hald Sø. Herfra ind i et stykke skov inden vi kom til de smukke Dollerup Bakker, hvor vi mistede pusten på vej op ad trapperne. Men udsigten fra bakkerne var absolut strabadserne værd.
Den første del af dagens etapen blev i øvrigt ikke den mest effektive, da vi faldt i længere snakke flere gange. Midt i en periode med megen isolation var det som om, folk havde et ekstra behov for at snakke.
Først talte vi med en motions-interesseret mand med 2 hunde i Dollerup bakker og senere en heste-dame lige før Dollerup by.
Lige før Skelhøje var det med et par der var ude at lufte en nabos hund. De boede lige op ad hærvejen og ville gerne byde på en kold øl (trailmagic?). Dette foregik naturligvis ude på terrassen – i sikker afstand og med rigelig brug af håndsprit.
Efter Skelhøje gik ruten på småveje og grusveje ned til Stendal Plantage. I plantagen gik det først via større skovveje, men senere på en lille kuperet sti. Det var ret fantastisk, at man ikke bare havde valgt, at bruge de store skovveje, men der nærmest var lavet en lille flot ”bjergsti” til Hærvejen på en stor bakke i skoven.
Efter skoven gik det igen via grusveje og stier langs marker indtil byen Knudstrup, hvor vi havde valgt at overnatte. I udkanten af Knudstrup ligger ”Den Grønne Plet” med et shelter, legeplads, bålplads og muldtoilet.
Legepladsen blev brugt af nogle små børn og deres forældre, men bålpladsen og shelteret havde vi helt for os selv.
Etape 3: Knudstrup – Engesvang – 16,5 km.
Også denne morgen kom vi af sted kl. 8.
Vores overnatning i Knudstrup var lidt væk fra den officielle rute, så vi gik forbi en tankstation på hovedvej A13, og derfra tilbage på ruten.
Turen gik via markveje og skovveje, forbi Kong Knaps Dige og ind i Kompedal Plantage.
Vi kom forbi en stor hede med et flot udsigtstårn og herefter gik det på kryds og tværs i plantagen.
Mange af vejene i plantagen mindede mest om mudderhuller, og det er sjovt at se, hvordan der så blot opstår nye små stier inde i skoven langs skovvejen.
Efter at have krydset A13 kom vi forbi shelterpladsen ved Christianshøj. Som det første sted på vores vej, var pladsen påvirket af Corona-krisen. Silkeborg Kommune havde opsat skilte med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen. Herfra gik det ad stenede veje til Stenholt Skov, en af Jyllands smukkeste egeskove. Ved denne gik vi igen lidt væk fra den officielle rute for, at slutte denne sektion ved Bølling Sø.
Her fandt vi på magisk vis en af vores biler parkeret, som vi kunne sætte os ind i og køre hjem.
Vores overnatning i Knudstrup var lidt væk fra den officielle rute, så vi gik forbi en tankstation på hovedvej A13, og derfra tilbage på ruten.
Turen gik via markveje og skovveje, forbi Kong Knaps Dige og ind i Kompedal Plantage.
Vi kom forbi en stor hede med et flot udsigtstårn og herefter gik det på kryds og tværs i plantagen.
Mange af vejene i plantagen mindede mest om mudderhuller, og det er sjovt at se, hvordan der så blot opstår nye små stier inde i skoven langs skovvejen.
Efter at have krydset A13 kom vi forbi shelterpladsen ved Christianshøj. Som det første sted på vores vej, var pladsen påvirket af Corona-krisen. Silkeborg Kommune havde opsat skilte med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen. Herfra gik det ad stenede veje til Stenholt Skov, en af Jyllands smukkeste egeskove. Ved denne gik vi igen lidt væk fra den officielle rute for, at slutte denne sektion ved Bølling Sø.
Her fandt vi på magisk vis en af vores biler parkeret, som vi kunne sætte os ind i og køre hjem.
Etape 4: Engesvang – Vrads Sande – 22 km.
Vores næste sektion begyndte selvfølgelig, hvor den forrige sluttede – ved Bølling Sø.
Her valgte vi at snyde lidt, da vi gik sydvest om søen i stedet for via den officielle rute langs østsiden. Syd for Bølling Sø gik vi så igen ind på Hærvejsruten, som gik gennem skoven sydpå.
Mens vi holdt spisepause i skoven, mødte vi en mand på cykel den modsatte vej. Han havde taget Vestkystruten fra Skagen til grænsen sammen med en kammerat, som måtte stå af undervejs. Da han nåede grænsen, cyklede han til Padborg og tog så lige Hærvejen tilbage igen. Friskt!
Kort efter gik vi under motorvejen, som pløjer sig gennem (eller over) Funder Ådal. Selv om det måske ikke er den smukkeste ting, at plante midt i naturen, så er det et imponerende bygningsværk. Og motorvejens effekt så vi lidt senere, da vi gik en lille stykke langs den gamle vej mellem Pårup og Silkeborg. Det er et stykke vej der tidligere har været meget trafikeret – og nu er der næsten ingen trafik længere.
Det næste stykke var på småveje gennem skoven indtil vi ramte den ”Den Skæve Bane”, som er en sti, der er anlagt, hvor der tidligere var jernbane mellem Funder og Brande. Her stødte vi på en fin lille shelterplads med gammeldags vandpumpe. Den blev vi selvfølgelig nødt til at afprøve.
Hærvejen følger banen et par kilometer, inden den drejer ind i skoven gennem en fin lille viadukt. Her var en af turens smukkeste skovstrækninger i et kuperet terræn. Og det blev ikke dårligere af, at vi var i den sidste weekend i april, lige hvor alt er i gang med at springe ud.
Vi kom gennem Sepstrup og forbi Møllegården, der udlejer hytter til vandrere på Hærvejen. Denne var til salg, så hvis man har en drøm om, at drive herberg på Hærvejen, så var muligheden her.
Det sidste stykke gik gennem skov og hede, indtil vi nåede dagens mål, som var en lille shelterplads nord for Vrads. Også på denne plads havde Silkeborg Kommune opsat skilt med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen (Corona).
I shelteret lå allerede en ung mand, så vi valgte at sætte vores lille festival telt op og overnatte i dette.
Lidt senere kom to par med børn som gerne ville lave mad over bålet på pladsen. De spurgte pænt om det var i orden, og det var naturligvis helt fint for os. De havde selv stole med, så de dannede lejr omkring bålet. Vi fik pladsens bord/bænke sæt og lavede mad med vores Jetboil.
Da vi var lidt brugte efter dagens tur, gik vi tidligt i soveposerne.
Her valgte vi at snyde lidt, da vi gik sydvest om søen i stedet for via den officielle rute langs østsiden. Syd for Bølling Sø gik vi så igen ind på Hærvejsruten, som gik gennem skoven sydpå.
Mens vi holdt spisepause i skoven, mødte vi en mand på cykel den modsatte vej. Han havde taget Vestkystruten fra Skagen til grænsen sammen med en kammerat, som måtte stå af undervejs. Da han nåede grænsen, cyklede han til Padborg og tog så lige Hærvejen tilbage igen. Friskt!
Kort efter gik vi under motorvejen, som pløjer sig gennem (eller over) Funder Ådal. Selv om det måske ikke er den smukkeste ting, at plante midt i naturen, så er det et imponerende bygningsværk. Og motorvejens effekt så vi lidt senere, da vi gik en lille stykke langs den gamle vej mellem Pårup og Silkeborg. Det er et stykke vej der tidligere har været meget trafikeret – og nu er der næsten ingen trafik længere.
Det næste stykke var på småveje gennem skoven indtil vi ramte den ”Den Skæve Bane”, som er en sti, der er anlagt, hvor der tidligere var jernbane mellem Funder og Brande. Her stødte vi på en fin lille shelterplads med gammeldags vandpumpe. Den blev vi selvfølgelig nødt til at afprøve.
Hærvejen følger banen et par kilometer, inden den drejer ind i skoven gennem en fin lille viadukt. Her var en af turens smukkeste skovstrækninger i et kuperet terræn. Og det blev ikke dårligere af, at vi var i den sidste weekend i april, lige hvor alt er i gang med at springe ud.
Vi kom gennem Sepstrup og forbi Møllegården, der udlejer hytter til vandrere på Hærvejen. Denne var til salg, så hvis man har en drøm om, at drive herberg på Hærvejen, så var muligheden her.
Det sidste stykke gik gennem skov og hede, indtil vi nåede dagens mål, som var en lille shelterplads nord for Vrads. Også på denne plads havde Silkeborg Kommune opsat skilt med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen (Corona).
I shelteret lå allerede en ung mand, så vi valgte at sætte vores lille festival telt op og overnatte i dette.
Lidt senere kom to par med børn som gerne ville lave mad over bålet på pladsen. De spurgte pænt om det var i orden, og det var naturligvis helt fint for os. De havde selv stole med, så de dannede lejr omkring bålet. Vi fik pladsens bord/bænke sæt og lavede mad med vores Jetboil.
Da vi var lidt brugte efter dagens tur, gik vi tidligt i soveposerne.
Etape 5: Vrads Sande – Nørre Snede – 16 km.
Det havde været en klar nat og vores lille telt var godt vådt af dug og kondens. Heldigvis var det også en klar morgen, så solen fik tørret det nogenlunde, inden vi forlod pladsen lidt over kl. 8.
På den sidste del af gårsdagens etape havde Carlos fået smerter i den ene læg. Problemet var ikke forsvundet i løbet af natten, men smerterne blev heldigvis mindre efterhånden som musklen blev gået varm.
Desuden havde Carlos på denne tur valgt at afprøve et par nye sko (Altra Timp 1.0), selv om de gamle (Altra Lone Peak 4.0) aldrig havde svigtet. Nu var der nogle store flotte vabler på siden af hælen som bevis på, at man ikke skal ændre på noget der fungerer!
Men bilen var jo parkeret i Nørre Snede – 16 km væk, så det var jo bare at bide tænderne sammen og komme af sted.
Første del af turen gik gennem Vrads Sande, som er et stort flot hedeområde. Det er ikke fladt som man måske typisk på hede, og der var nogle flotte udsigter undervejs.
Herefter gik det meget gennem nåleskov. Der var bl.a. et stykke via lange lige grusveje, som nok var det billede vi havde af Hærvejen før vi gik i gang.
Vi kom forbi Nørhoved herberg som lignede et godt sted at overnatte, hvis det havde været sæson – og hvis vi ikke havde haft Corona-virus i omløb.
Det sidste stykke ind til Nørre Snede gik ad markveje langs store åbne marker. Lige ved Nørre Snede var der en fin lille shelterplads, som ville være et godt sted at overnatte. For os sluttede denne sektion dog her.
På den sidste del af gårsdagens etape havde Carlos fået smerter i den ene læg. Problemet var ikke forsvundet i løbet af natten, men smerterne blev heldigvis mindre efterhånden som musklen blev gået varm.
Desuden havde Carlos på denne tur valgt at afprøve et par nye sko (Altra Timp 1.0), selv om de gamle (Altra Lone Peak 4.0) aldrig havde svigtet. Nu var der nogle store flotte vabler på siden af hælen som bevis på, at man ikke skal ændre på noget der fungerer!
Men bilen var jo parkeret i Nørre Snede – 16 km væk, så det var jo bare at bide tænderne sammen og komme af sted.
Første del af turen gik gennem Vrads Sande, som er et stort flot hedeområde. Det er ikke fladt som man måske typisk på hede, og der var nogle flotte udsigter undervejs.
Herefter gik det meget gennem nåleskov. Der var bl.a. et stykke via lange lige grusveje, som nok var det billede vi havde af Hærvejen før vi gik i gang.
Vi kom forbi Nørhoved herberg som lignede et godt sted at overnatte, hvis det havde været sæson – og hvis vi ikke havde haft Corona-virus i omløb.
Det sidste stykke ind til Nørre Snede gik ad markveje langs store åbne marker. Lige ved Nørre Snede var der en fin lille shelterplads, som ville være et godt sted at overnatte. For os sluttede denne sektion dog her.
Opsummering:
OBS: Denne tekst vil blive ændret løbende efterhånden, som vi tager flere sektioner af hærvejen.
Hærvejen har indtil nu været en meget positiv oplevelse, og meget mere varieret end vi havde troet.
Vores eneste tidligere erfaringer med Hærvejen, havde været det stykke vest for Vejle, som falder sammen med Kyst-til-Kyst stien. På forhånd havde vi derfor troet at en hel del af ruten, ville gå på mindre, asfalterede veje, men ruten indtil nu har været meget varieret. Vi har indtil nu næsten ikke gået på asfalt.
En stor del har været i skove, på stier og mindre grusveje, så vi har været positivt overraskede. Det har været en rigtig smuk tur indtil nu.
Se mere om hærvejen på: https://www.haervej.dk/