Hvidvaskning af Pokemons
Af CarlosDK64
20.06.2018
Nu kommer der ‘trading’ (bytning) af Pokemons i Pokemon Go. Uden at kende alle detaljer omkring dette, er det noget jeg længe har set frem til.
Det må dog være til lidt ærgrelse for dem der indædt hader ‘spooferne’, for nu bliver det lidt sværere at afsløre snydere.
Med ‘trading’ kan alle Pokemon blive “hvidvasket”. Når man bytter, har man næppe en reel mulighed for at kontrollere om de kommer fra en person der har fanget dem på ærlig vis, eller ved at ‘spoofe’.
Selv om jeg ikke er specielt aktiv og kun har meget lidt kontakt med andre Pokemon spillere, er det tydeligt, at ‘spoofing’ virkelig er ‘no-go’. Der har i nogle kredse jo nærmest været tale om en heksejagt mod ‘spoofere’.
Principielt kan jeg godt forstå at nogen bliver sure – at ‘spoofe’ er jo at snyde. Alligevel vil jeg godt forsvare ‘spooferne’ lidt, for jeg kan også godt forstå dem.
“Hvis nogen bliver fristet til at ‘spoofe’ sig hen til et mere eksotisk sted, så kan jeg sagtens forstå det.”
Helt grundlæggende, opfordrer Pokemon Go spillet næsten til at snyde.
Det er et spil, hvor det gælder om at samle alle figurerne i sit Pokedex og samtidig er der lavet nogle regionale figurer, så mere end 99% af alle spillere ingen mulighed har for at finde alle. Det virke både ulogisk og uhensigtsmæssigt.
Dernæst er Pokemon Go dybt uretfærdigt, rent geografisk.
Selv bor jeg ved en lille landsby, hvor der indtil for en måned siden hverken var gyms eller pokestops. Absolut intet var der!
En voldsom kontrast til at bo i en storby, hvor man knapt kan gå ned med affaldsposen uden at falde over et pokestop eller nogle spændende ‘spawns’.
I de fleste uger har mit 7-dages ‘spin-streak’ ikke været gennemført. Simpelthen fordi jeg har følt det var latterligt, at skulle starte bilen op en lørdag eller søndag og køre 5 km bare for at spinne et stop.
Deltagelse i raids er heller ikke noget jeg har gjort så meget, fordi det bare i kørsel tager 2×30 minutter at komme i gang.
For en dedikeret Pokemon Go spiller vil dette nok ikke noget problem overhovedet. Men for en lejlighedsvis spiller som mig, er det faktisk lidt af en ‘game-changer’.
Lige nu er jeg i level 35. Hvis jeg havde boet i København, ville jeg for længst havde været i level 40, og sikkert ved at have brugt under 20% af den tid jeg har lagt i spillet i dag.
Det er selvfølgelig helt grundlæggende sådan spillet er opbygget. Og egentlig ikke noget jeg gider tude over, for jeg ville på ingen måde bytte den friske landluft ud med en storby.
Men jeg synes godt, at spillet kunne have været mere geografisk retfærdigt, uden at ødelægge det. Og hvis nogen bliver fristet til at ‘spoofe’ sig hen til et mere eksotisk sted, så kan jeg sagtens forstå det.
Selv er jeg ikke ‘spoofer’. Alle der har lyst, er velkommen til at se Pokedex på begge mine konti. Der er hverken ting som “Tauros”, “Kangaskhan” eller “Corsola” at finde her.
Men en del af de tomme pladser håber jeg, at få fyldt i løbet af et par måneder.
Jeg vil løbende prøve at finde nogen der har de Pokemons jeg mangler. Om de vil bytte af deres gode hjerte, eller skal bestikkes med en “fadøl” er mig lige meget.
Og om disse dyr så er “rene” eller “snavsede”, vil i mine øjne aldrig kunne blive mit ansvar.
Til sidst en indrømmelse. Selv om jeg ikke har ‘spoofet’, har jeg snydt på anden måde. Da GoMaps virkede, brugte jeg det en gang imellem i min jagt på specifikke Pokemons.
For at bruge GoMaps er da helt klart også snyd, ikke?
Og husk til allersidst: Det hele er bare noget vi leger!